2FAST blev etableret i år 2000 og er i dag et af Nordjyllands førende konsulenthuse indenfor it med hovedkvarter i Aalborg. Indtil 2008 har vi fokuseret primært på erhvervskunder, men i 2009 har vi besluttet at udvide målgruppen til også at inkludere privatkunder.
Siden starten har vi lagt vægt på service og kvalitet - vi sætter kunden i fokus og værner om dennes individuelle værdier. Vi arbejder fokuseret med de opgaver, som bliver pålagt os, og forsøger hele tiden at optimere vores interne processer for derigennem at kunne yde optimal rådgivning og support til vores kunder.
Vores kerneområde er rådgivning omkring hosting af avancerede løsninger som Oracle, SAN, Microsoft Exchange, terminalløsning samt diverse databaser.
2FAST hoster i dag over 80 dedikerede servere og over 2500 hjemmesider placeret på forskellige platforme.
Vores kundetyper spænder fra virksomheder til private, og inkluderer alt fra registrering af domænenavn til websitehosting over outsourcing af alle it-funktioner.
Relationen til vores kunder bygger på gensidig tillid og langvarige samarbejder. Vores medarbejdere er alle specialiserede indenfor hvert deres felt.
Vi laver i dag specielle programmeringsopgaver indenfor fitnessindustrien, webdesign, IP-telefoni, online backup, spamscanning, hjemmearbejdspladser, VPN opkoblinger, firewall-løsninger og sikkerhedsløsninger. Herudover står vi altid klar til at rådgive omkring opstart af nye projekter, fx åbning af centre eller virksomheder.
